SØNDERBORG

Sønderborg

Sønderborg er en hyggelig købstad, der er vokset op i ly af slottet. Sønderborg og Als er forbundet til fastlandet Jylland via Chr. X’s bro, der er designet som en fin, enkel buebro. Byen er en populær destination for mange lystsejlere, der bidrager til en skøn maritim stemning i sommermånederne. På Sønderborg Slot er der udstillinger om Sønderjylland og Slesvigs historie gennem 800 år. Vil du gerne opleve Sønderborg fra oven, er det muligt via udsigtsplatformen på det nye Hotel Alsik.

www.visitsonderborg.com