Etape 3

LOLLAND – RUNDT OM NAKSKOV FJORD – KØBSTADSHYGGE I NAKSKOV – UDSIGT OVER HAVET OG LOLLAND FRA DANMARKS LÆNGSTE DIGE – HAVØRNE OG FUGLEFLOKKE – FEMERN BÆLT-BYGGERIET – BILFRIE STIER – FINE SANDSTRANDE – BADESJOV OG WELLNESS I LALANDIA
NAKSKOV – MARIBO

Middelalderbyen Nakskov er værd at bruge ekstra tid på, blandt andet Dronningens pakhus opført i 1589 af enkedronning Sofie, der var kong Christian IV’s mor. Her er hyggelige gågader, spændende museer, bådtur på fjorden og byliv.

Fra Nakskov Fjord fortsætter Østersørutens etape 3 med en 30 km fredfyldt naturoplevelse på Danmarks længste dige. Det første stykke har du en fantastisk udsigt til Nakskov Fjord med de mange små øer, og på sydkysten af Lolland får du udsigt over Østersøen til den ene side og et smukt og varieret landskab til den anden.

Når du kommer til Rødby, hvor den kommende Femern-tunnel om nogle år erstatter færgen til Puttgarden, skal du måske forkæle dig selv med spa, sauna og massage i Lalandia, inden du cykler nordpå ind i landet. Du kan også nøjes med at hoppe en tur i Østersøen fra badebroen på den nærliggende strand. Strækningen mellem Rødby og Maribo er lige så bilfri som diget. Du kører på en nedlagt jernbane hele vejen.

Du kan også vælge at starte etape 3 i Maribo, køre herfra over Rødby til Nakskov og fortsætte videre på Østersørutens etape 2.

LÆNGDE

70 km

VEJTYPE

57 km stabilt grus
13 km asfalt

BYER

PÅ ETAPEN

Nakskov

52 km

Byer på etapen:

  • Start Nakskov
  • 52 km
  • Rødby
  • 18 km
  • Maribo
^
Rødby

18 km

Begynd i centrum af Sønderborg og kør stik øst mod Als og videre mod Fynshav. Her venter færgen over det sydfynske øhav. Test
Maribo

Find vej

Tryk på kortudsnittet for at se ruten. Her finder du også overnatningssteder, restauranter, cykelservice og meget mere.

Tryk på ikonet med prikker i øverste højre hjørne. Så kan du vælge de steder, som har interesse for dig.

På kortet kan du også downloade GPS fil for ruten. Så kan du nemt uploade den til din cykelcomputer og cykle efter den ude på Østersøruten. Her skal du trykke på pilen til venstre under ruteskiltet.

NAKSKOV FJORD

Nakskov Fjord er en naturpark med mange unikke seværdigheder. Læg især mærke til den 7 km lange odde, Albuen, der krummer. Der er et fantastisk lys her mellem fjorden og Langelandsbælt. Rundt om den naturskabte Albue Havn skal du opleve en velbevaret sildemarkedsplads fra middelalderen. Du kan vandre ud på odden eller vælge en lige så flot - men nok mere afslappende - bådtur.

Den største af fjordens ti øer er Enehøje med kuperet terræn og varieret natur med en særegen flora og sjældne insekter. Øen kaldes også Peter Freuchens Ø efter den berømte grønlandsfarer, som boede her fra 1926 til 1940 og byggede et hvalkæbelysthus på øens højeste punkt. Hvis du kommer her en lun forårsaften, kan du ikke undgå at høre de mange forskellige tudser og frøer, som lever i naturparken.

Highlights

Overnatning

Praktisk info

Flere steder at udforske

Lolland-Falster

www.visitlolland-falster.dk
Nakskov Tourist Information,
Axeltorv 3, 4900 Nakskov

Rejse til og fra

Nakskov

Nakskov Station
Busser til og fra Tårs samt andre regionale busser www.movia.dk.

Local train to/from Nykøbing F www.lokaltog.dk

Færge Spodsbjerg-Tårs www.langelandslinjen.dk
(booking online) +45 70 25 10 25

Maribo

Maribo Station Local
railway to/from Nykøbing F and Nakskov www.lokaltog.dk

Rødby

Rødby Ferry Station
Train to/from Copenhagen and Hamburg :
www.dsb.dk

Ferry to/from Puttgarden: www.scandlines.com

Intercity Bus: www.global.flixbus.com

Lolland

Lolland Local and regional buses: www.movia.dk